Tekst til nettet
Det er indholdet, der tæller, når man besøger websites. Internettet er nemlig først og fremmest et tekstmedie, hvilket måske er et lidt overset forhold. Mange ressourcer bruges på flot design og funktionalitet, og internettet er da også et glimrende medie til fx at finde billeder, bestille billetter eller købe ind.
Langt størstedelen af tiden ved browseren går imidlertid med at læse tekst. Det er derfor afgørende for et website, at teksten er læsbar, vedkommende og klar, hvis man skal holde på den besøgendes opmærksomhed længe nok til at levere sit budskab.
Vi skriver tekster, der formidler både organisationens informationer og dens værdier.
